Kommunikation i børnehøjde

Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende – Aarhus og PISA Aarhus inviterer til et aftenforedrag med børn og kommunikation i fokus. Så tag din læsemakker under armen og kom med og få inspiration til hvordan du i fremtiden kan blive bedre til at behandle de aller mindste (og sødeste) patienter, igennem en god og vellykket kommunikation. Aftenen vil byde på spændende undervisning med cases både fra børnepsykiatrien og børnelægens verden.

Foredragsholdere:
– Thea Schouborg Schultz, reservelæge/Hovedudannelses læge som pædiater
– Birgitte Keller, introlæge i Børne og ungdomspsykiater på AUH

Der vil være gratis kaffe og kage og sandwich til alle, som trykker deltager på facebook .

Åbent bestyrelsesmøde februar

Kom og vær med!

Vi elsker at vise, hvad vi laver forud for arrangementerne, og fortælle om processen i hvordan en ide bliver til virkelighed.

Hver måned holder PISA-bestyrelse et møde. I februar er der mulighed for at du kan komme med. ALLE er velkomne – uanset semestertrin! Om du bare vil med på en kigger for at se, hvad vi egentlig går og laver, eller om du har gode ideer til arrangementer der skal på tegnebrættet, tager vi imod dig med kyshånd og kage.

*Pssst* Et af vores nuværende bestyrelsesmedlemmer startede på 1. semester, så når vi siger at “ALLE”, mener vi det!

Se hvem der er med i bestyrelsen her på hjemmesiden.

PISA Infoaften – vejen til pædiatri

Vil du gerne vide hvad PISA er? (*Heads up* PISA er ikke kun en italiensk by med et skævt tårn).
Vil du gerne vide hvordan man bliver børnelæge og hvad jobbet indebærer?

Kom med til vores infoaften og find ud af det!

Vi har inviteret Anne Sofie, introlæge i pædiatri i Viborg til at fortælle om hvordan hun endte i netop det speciale og hvorfor hun synes det er super spændende.
Samme aften er der mulighed for at blive medlem af den mest nuttede forening på studiet, lære PISA-bestyrelsen bedre at kende samt høre om arrangementerne det kommende semester.

Så om du går på 1. eller 12. semester, har en lille eller stor pædiater i maven, er vild med børn eller bare er interesseret i at udvinde din horisont med hensyn til specialemuligheder, er DU mere end velkommen!

Ses vi? Det tror vi da nok lige, at vi gør!

Klem og sæbeboble-hilsner
/PISAs bestyrelse

*Psst* Vi giver selvfølgelig kaffe og kage.

Julehygge og månedsmøde

Mandag d. 10/12-18 kl. 16 er PISA-bestyrelsen at finde i Medicinerhuset, hvor vi vil julehygge lidt om alle jer der sidder og læser til eksamen. Så har du lyst til en julegodte eller en snak med os fra bestyrelsen, så kig forbi Medicinerhuset!

AKUT PÆDIATRI

FAM og PISA har slået pjalterne sammen for at lave semestrets vigtigste kursus til dig! Når børn bliver akut dårlige – hvad gør du så?

Børn er en finurlig størrelse, jovist de er små, men de er også tit lidt komplekse, både at kommunikere med, men så sandelig også at stille diagnoser på, det gør nemlig rigtig tit bare ondt i maven, sådan lige omkring navlen.

Vi vil rigtig gerne lære dig, hvornår et barn er akut dårlig og hvilke tilstande du skal være opmærksom på.
Til dette har vi fundet en hel håndfuld af dygtige og engagerede læger, med interesse i pædiatri og det akutte.
Kurset vil bestå af et introduktionsoplæg omhandlende triagering af akutte børn, forskellen på det akutte syge barn og den akutte syge voksen og hvorfor børn ikke skal ind i den almindelige modtagelse.

Derefter bliver kursusdeltagerne delt ind i fire små hold til casebaseret stationsundervisning. Emnerne er som følger:
– Akutte medicinske tilstande hos børn
– Akutte kirurgiske tilstande hos børn
– Ortopædkirurgiske skader hos børn
– HLR og fremmedlegemehåndtering hos børn
Alle stationer vil have fokus på de farligste og hyppigste tilstande og ved HLR-stationen er der mulighed for at øve sig på børnedukker – for nej, det er ikke helt det samme som hos voksne.

Vi sørger selvfølgelig for frokost samt kaffe og kage. Der vil desuden være en spændende konkurrence, hvor du kan vinde lidt godt til weekenden.
Er du kandidatstuderende har du netop vundet i lotteriet om først adgang – tilmeldingen for dig åbner mandag d. 29. oktober.

Er du derimod bachelorstuderende – kryds fingre for at der stadig er plads, tilmeldingen for dig åbner torsdag d. 1. november.

For tilmelding til kurset kræves enten medlemskab af FAM eller PISA og tilmeldingen er fraset ovenstående efter først-til-mølle princip.

tilmeld dig på for 75kr på  http://f-a-m.dk

Generalforsamling

PISA skal holde generalforsamling, og have valgt en ny bestyrelse i foreningen.
I den forbindelse får vi besøg af Ida Tjell fra ‘Læger Uden Grænse’.

Ida har været udsendt to gange, første gang i Pakistan i 2016 i 6 måneder i et slumkvarter Karachi og i 2018 var hun udsendt til den Græske ø Lesbos, hvor hun hjælpede børn under 16 år og gravide på en klinik tæt ved flygtningelejren Moria, hvor kårene var usle!

Ida vil fortælle om hendes arbejde og oplevelser på hendes udsendelser, krydret med nogle spændende cases.

Så hvis du har en lille foreningsarbejder inde i maven og ikke kan få nok af Læger Uden Grænsers spændende fortællinger, så tag læsemakkeren under armen og join os den 25 okt kl17.00!  Vi glæder os til at se mange pædiatri- og PISAentusiaster!

tilmelding foregår på vores facebook event:

https://www.facebook.com/events/2067355749997811/

Hjertebørn

Vibeke Hjortdal, Danmarks første kvindelige professor i kirurgi og den eneste professor i børnehjertekirurgi og
Thomas, afdelings læge, center for medfødte hjertesygdomme, børneafdelingen, skejby kommer til at holde et spændende foredrag sammen med PISA den 1 oktober kl.17-19 i biokemisk auditorium

17.00-17.10: Velkomst og introduktion foredragsholderne og af foreningen PISA.
17.10-18.00: Oplæg 1
18.00-18.10: Pause med kaffe og kage
18.10-19.00: Oplæg 2

tilmelding foregår på vores facebook event:

https://www.facebook.com/events/901034666768112/

Åbent bestyrelsesmøde

PISA afholder åbent bestyrelsesmøde i loungen i medicinerhuset. Så hvis du er interesseret i at snuse lidt til vores foreningsarbejde og se om det er noget for dig, så kom med! alle semestertrin er velkomne!